Man hører tit folk snakke om janteloven, og om hvordan vi er ved at komme af med den, og at de nyere generationer ikke har den på samme måde, og folk synes det er en god ting osv. Jeg har et lidt andet syn på sagen, da jeg mener at vores problem er at vi har alt for lidt jantelov. Det er nemlig meget vigtigt, at folk ikke tror at de er alt muligt, og hvis de endelig gør, at de holder det hemmeligt.
For når alt kommer til alt er ydmyghed og den slags nogle charmerende egenskaber. Så folk skal ikke tro at de ikke kan blive til noget, men hvis de gør, og hvis de kommer til mange penge, skal de da selvfølgelig heller ikke blære sig med det. Det er ikke rigtig noget man ser så meget i Danmark måske lige med undtagelse af Nik & Jay, som rimelig åbenlyst synes at de selv er ekstremt fede. Jeg tænker mere på USA og pop kulturen, hvor diverse farvede artister aldrig er blege for at røbe 1 hvor stærke de er. 2 hvor mange penge de har. 3 hvor ekstremt mange penge de har 4 hvor mange diamanter de har 5 hvor fedt de synes deres liv er 6 hvordan de altid laver interessante ting 7 hvor mange biler de har 8 hvad de gerne vil gøre med det modsatte køn 9 hvor meget det modsatte køn kan lide dem 10 og ikke mindst hvad de gør ved folk der kommer i vejen for dem.
Og det kommer ikke bag på mig at disse yderst selvoptagede narcissistiske typer findes. Det der kommer bag på mig er, at folk er vilde med dem. De sælger millioner af cd’er og optræder til udsolgte koncerter verden rundt. Unge render endda rundt og efterligner dem, køber falske diamanter, ure osv. Hvilket leder mig til en foruroligende konklusion, nemlig at det er blevet moderne at være en idiot, hvilket i øvrigt forklarer en hel del.
Det er ikke fordi, jeg ikke synes at noget af deres musik lyder godt, for det gør jeg. Jeg har lige fået den her på hjernen.
Der burde være en der fik den geniale ide at lave en film om Janteman, som er en superhelt der flyver rundt og sætter folk på plads der tror de er lidt for meget. Han flyver rundt ligesom en måge, og så skider han ellers bare hver gang han får øje på en der er lidt for langt fremme i skoene. Se det er en film jeg ville se!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar