Hej :-)
Jeg håber den her blog kommer til at være en lille smule interessant at læse, men jeg må dog advare om at der er fare for at det ikke bliver tilfældet!
Først lidt om mig selv, og hvorfor jeg har startet den her blog. Jeg sagde for ca. 2 måneder siden mit job op, da jeg var ekstremt træt af det, og i det hele taget havde indtryk af at aktivt arbejde ikke liiige var mig. Eftersom jeg altid bliver træt af det efter forholdsvist kort tid, og hader mødetider, chefer osv. Jeg havde en smule penge på bankbogen, og tog det derfor med ro bagefter, uden nogen planer mht. arbejde. De penge jeg havde, havde jeg tjent igennem poker, og begyndte derfor at bruge meget af min tid på at spille, hvilket også gik fint nok rent økonomisk, men der dukkede dog hurtigt et par uventede forhindringer op. Såsom at sidde hele dagen hjemme foran computeren chokerende nok hurtigt bliver enormt kedeligt, ensomt og ekstremt inaktivt. Så der oparbejdede sig langsomt en dårlig samvittighed over min absolutte mangel på produktivitet. Så for at opnå andet i min hverdag, end at blive fyret fra alle kluberne i manager spillet og donere mine dollars til fremmede mennesker på nettet, besluttede jeg mig for at sætte nogle høje mål for mig selv:
Jeg må ikke købe færdig lavet mad i hverdagene, jeg skal begynde at træne(starter mandag) og jeg vil starte en blog, bare for at dele min ideer og tanker, føle jeg på en eller anden måde skaber noget og forhåbentlig skrive noget, som nogen mennesker vil få en eller anden form for glæde af at læse. Jeg tror at det første jeg vil skrive om næste gang bliver drømme tydning og psykologi, eftersom det interesserer mig meget og drømme af mange mennesker blot bliver betragtet som noget tilfældigt vrøvl, hvilket jeg absolut ikke mener det er. Det vil faktisk sige at jeg på en måde påtager mig frivilligt at lave lektier for min egen skyld, hvilket er ret syret.
Desuden vil jeg gerne lige tilføje at jeg ikke gider leve af at sidde alene og grinde nl100, så jeg har tænkt mig at finde et pædagog medhjælper job snart. Så poker igen bliver en sjov hobby, som jeg har lyst til at spille og ikke mindst snakke om. Så tak til dig som har gidet at kæmpe dig igennem mine ydmyge skriverier indtil videre, og jeg håber som sagt at jeg kan bidrage med noget til jer der gider læse, selvom jeg trods alt nok mest skriver her for min egen skyld :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar